Svømning

Svømning

Svømning i Rødding

 

Svømning foregår i Skals Svømmehal hver onsdag.

Der er undervisning i både det store og det lille bassin.

Vi tilbyder både babysvømning og svømmeundervisning for børn, samt vandaerobic for de voksne.

Vores veluddannede svømmeinstruktørere vurderer (og bestemmer) hvilket hold dit barn skal på.

For at komme på hold/ venteliste skal du rette henvendelse til instruktøren på det hold, du selv mener vil passe og sammen med instruktøren finder I det hold det skal være.

Sæsonen starter i september og slutter i marts.

Mindst én gang i hhv. efterårs- og forårssæson arrangerer vi fællesspisning (incl. julefrokost) i Skals Hallens cafeteria og hvert år i marts afholdes svømmeweekend, hvor der bl.a. er mærkesvømning.

Følg os på facebook - Svømmeklubben Rødding UIF

-Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os på telefon og mail!

NB! DER ER INGEN MULIGHED FOR VÆRDIOPBEVARING.

LAD TELEFON M.M. BLIVE HJEMME. BILNØGLER KAN TAGES MED I HALLEN.

Svømmeudvalget består af 3-4 medlemmer, der står for det administrative i forbindelse med RUIF’s tilbud om svømmeundervisning i vinterhalvåret.

Derudover deltager svømmeinstruktører og hjælpeinstruktører som udgangspunkt i vores møder, da det bl.a. er dem, der står for sammensætning af holdene.

Vi mødes alle ca. 3-4 gange om året:

  • I august planlægger vi efterårssæsonen.
  • I november planlægges juleafslutning og forårssæson.
  • I februar planlægger vi den årlige svømmeweekend.
  • I marts er der sæsonafslutning og evt. møde om året der gik.

 

For nærmere info, kontakt udvalget.

Rødding Ungdoms og Idrætsforening

 

RUIF er en aktiv og levende idrætsforening, der hører hjemme i Rødding, Tjele (lige uden for Viborg).

 

Foreningens aktiviteter er beskrevet nærmere under Idræt.

Kontakt

 

Rødding Ungdoms og Idrætsforening

8830 Tjele

 

Email: Soeskraenten8@gmail.com

Telefon: 25 70 39 36